1990 | Tvungen skydestilling v/femkantskydning
15. januar: Møde i Nykøbing om femkantskydningen. Trods store protester blev skydestillingen tvungen i år.
Amtsturnering starter Som noget nyt er der i år startet en amtsturnering for alle foreninger i Ringkøbing amt. Sevel deltog med 4 hold – to hold i serie 1, et hold i serie 3 og et hold i serie 4, og alle 4 hold blev puljevindere og deltagere i finalen. Her blev det til sølv og bronze i serie 1 og til guld i både serie 3 og 4. Et meget fornemt resultat.
Skjulte talenter? 18. august: Vore medlemmer kan andet end skyde. Ved egnsfesten i Vinderup deltog 5 af de tunge drenge i tovtrækning, og alle modstanderne blev slæbt omkuld. Sejren blev fejret på behørig vis. |
1992 | Udvidelse
Vi har fået forlænget kontrakten så vi nu har skydebanen 10 år frem, så nu vil vi prøve at få lavet toilet på banen.
Amtsfinale i Sevel 22. august. Finalen i amtsturneringen foregik i år på Sevels bane, en skam at kun førsteholdet havde kvalificeret sig, men de gjorde det til gengæld godt og løb med guldet.
Træningsrekord! 2. september: …Træningspræmierne gik til følgende: Nr. 1 i mester blev Bent Jensen med 359 ud af 360 mulige, nr. 2 blev Mogens Jacobsen med 358, utrolig flotte resultater.
Nye maskiner! På et bestyrelsesmøde blev vi enige om at prøve at sælge vore maskiner på skydebanen for at købe nye, og det lykkedes ved den første henvendelse. |
1993 | God jagt
10. oktober: 35 jægere var mødt frem til den første jagt. Vi så rigtig meget vildt og skød 3 st. råvildt, 5 harer og en ræv. En rigtig god jagt. |
1995 | Sevel-skytter er landets bedste
12. august: A-holdet fra Sevel Jagtforening har deltaget i Danmarks Jægerforbunds mesterskabsskydning i Herning. Ud af 15 hold opnåede A-holdet guld og er dermed det bedste A-hold i Danmark. Holdet bestod af: Peder Frederiksen, Flemming Pedersen, Elo Kaastrup og Rasmus Jacobsen.
Far og søn til tops 25. september: Sevel Jagtforening gjorde sig godt bemærket ved danmarksmesterskabet i jagtfeltskydning, der blev afviklet i Ulfborg. Steen Mølgaard vandt guld og DM og hans far Tage Mølgaard blev nr. 2 af 227 skytter og fik sølv. |
1996 | Nyt klubhus savnes!
19. marts: De mange aktive medlemmer af Sevel Jagtforening så gerne at ét af deres store ønsker går i opfyldelse – nemlig et nyt klubhus ved banerne på Hjerl Hedevej. Derfor har foreningen søgt amtet om tilladelse til at opføre et klubhus på 112 kvm.
Jysk juniormester i Sevel 20. juni: Sevel Jagtforening har fået en jyllandsmester. Det er den 15 årige Rasmus Jacobsen, der er blevet jysk juniormester i 40 duers jagtskydning. Rasmus Jacobsen skød 36 duer ud af 40 mulige.
Nyt klubhus haves! 26. juni: Sevel Jagtforenings medlemmer får nu bedre forhold at samles under ved skydebanen i Jattrup. Et nyt klubhus på 50 kvm. er nu snart bygget færdigt. Man havde oprindeligt søgt om lov til at bygge 112 kvm. men fik kun tilladelse til 50 kvm. Jagtforeningen får ikke tilskud til klubhuset, men betaler det hele selv. Desuden er jagtforeningen blevet ejer af skydebanen med et areal på 6 tdr. land. |
1997 | 60 år på bagen!
19. marts: Mandag den 23 marts er det 60 år siden jægerne i Sevel og omegn sluttede sig sammen og stiftede en jagtforening som afd. under Landsjagtforeningen af 1923. Jubilæet fejres ved en fest i Sevel Forsamlingsgård lørdag den 22. marts, og desuden afholdes en jubilærumsskydning på skydebanen i Jattrup den 29. marts. Ved jubilæumsfesten er medlemmer med påhæng inviteret, og efter en bedre middag var der dans til La Nova.
Ny terrasse 4. april: Sevel Jagtforening har af Ringkøbing Amts udvalg for teknik og miljø fået tilladelse til at opføre en overdækket terrasse i forbindelse med foreningens eksisterende klubhus på Hjerl Hedevej. Terrassen bliver på 35 kvm.
Sevel-skytter til tops 9. juli: Sevel Jagtforenings skytter kom helt til tops ved DM inden for Dansk Flugtskydningsforbund, som blev afviklet på Fyn. I damerækken blev Jonna Sørensen nr. 1 ved at skyde 32/42. I juniorrækken blev Rasmus Jacobsen nr. 1 ved at skyde 67/85 og i mesterrækken blev Ivan Mølgaard en flot nr. 3 med 111/122. |
1998 | Sevel har stadig Danmarks bedste junior!
5. juli: Sevel Jagtforening har været til DM i jagtskydning i Hvorup v/Aalborg. Ny danmarksmester hos juniorskytterne blev Søren Astrup der skød 110/122. I mesterrækken blev Mogens Jacobsen nr. 4 med 114/122. |
1999 | Første kvinde i bestyrelsen
20. januar: For første gang siden Sevel Jagtforening blev stiftet i 1937 er der nu kommet en kvinde i bestyrelsen, nemlig Lone Corneliussen. Det må siges at være en naturlig udvikling, da flere og flere kvinder interesserer sig for jagt og flugtskydning. 5-kant-pokal til ejendom 9. juni: Sevel vandt årets 5-kantskydning med 683/762. Det var 7. gang foreningen vandt den nuværende vandrepokal. Det betyder at det nu er foreningens til ejendom. Næste år skydes til en ny flot pokal. |